Forside
Sikhismen
Guru Granth Sahab
Gurdwara
Dagens Hukamnama
Begivenheder
Fotogalleri
Artikler
Links
Besvarede Spørgsmål
Kontakt
Pressemeddelser
http://web


De 5 Lyster

 


Panj Vikar eller pancadokh kan ikke oversættes direkte til dansk, men de ”5 tyve” eller ”de 5 man skal afholde sig fra” er det nærmeste man kan nærme sig dette koncept.

 

Det indebærer de 5 egenskaber/lyster hvorfra diverse syndfulde handlinger udspringer, som er menneskets personlige svagheder og forhindringer i vejen til spirituel og verdslig lykke.

Forhindringerne er utallige, men de kan alle kategoriseres og spores tilbage til disse 5, som lyder:

 

  • Kaam                      (Kødelige seksuelle lyster),
  • Krodh                     (Vrede),
  • Lobh                       (Grådighed efter materielle goder ),
  • Moh                        (Ekstrem tilknytning til denne verden)
  • Ahankaar                (ego)

 

Kroppen er sjælens ”klæde” eller ”skald” og ligesom det øvrige univers, er menneskekroppen kun midlertidig, og af den grund er ens ”Jeg” eller ”selv” sjælen, og ikke kroppen.

Disse 5 tyve er tilknyttet kroppen alene, på samme måde som sjælen er tilknyttet kroppen hvor den har sit bo.

 

Målet for det individuelle menneske er ikke at afskaffe sig disse 5 egenskaber fra kroppen, da det er umuligt. Målet derimod er at blive Herre over dem og styre dem, således at man ikke er disses slave og er under deres styring. Sjælen anses for at være uskabt, rent og udødeligt og det er derfor målet at leve i sjælen, frem for at leve i kroppen.

 

Læg mærke til at alle ens problemer i ens spirituelle vej mod Gud,- Hovmodighed, arrogance, stædighed, egoisme, de forskellige ydre synder, mangel på kontrol over sanserne osv,- alle tager udspring fra disse 5 tyve. I Sikhismen kaldes det for en kamp, at overvinde disse 5 egenskaber.

 

Denne kamp er dog ikke en ydre kamp, men derimod en indre kamp. Guru Granth Sahib opfordrer mennesket til at standse krigene mod sine ydre fjender, og i stedet kæmpe mod sine indre fjender som er disse 5 tyve, som er roden til al fordærv i verdenen.

 

Do not be angry with any one:  Search your own self and live in the world with humility.

Thus, O Nanak, you may go across (the ocean of existence) under God's grace

-Ang 259.

 

Når sjælen har overvundet kontrollen over kroppen og lysterne, betegnes den person som ”Verdens Fyrste” og han har nu opnået Jeevan Mukhti (Frelse mens man stadig er levende).

 

Efter at have opnået denne tilstand, - som er utrolig svær at opnå og som i sig selv er en evig kamp mod sit indre, så vil mennesket have overvundet sin naturs lavere egenskaber, og opnået kontakt til de højere egenskaber såsom, ydmyghed, tolerance, respekt, barmhjertighed og høje stadier af spiritualitet.

 

 

O’ Farid, Do good to him who has done you evil and do not nurse anger in your heart.

No disease will then afflict your body and all felicities shall be yours

-Ang 1381-82

 

Denne indre kamp er en evig kamp og meget mere kan skrives om dette store emne, men vi har her givet en kort introduktion til emnet.

 

Guru Granth Sahib er ikke en regelbog over hvad der er tilladt og hvad der er forbudt i en opremsning på flere tusinde synder, men er derimod en bog der anviser hvilke indre dæmoner man bør kunne kontrollere, for at kunne forhindre en masse ydre synder i at kunne opstå. Alle synder mennesket begår, kan spores tilbage til disse 5. Stjæler man penge relateres det tilbage til ens grådighed. Ser man lystent på det modsatte køn, ledes det tilbage til ens ukontrollerede kaam,. Undertrykker man andre, leder det tilbage til ens høje ego og stolthed mv.