|
|
|||
|
|
|
|
|
|
|
|||
|
|
|
||
|
Ordet Sikh betyder discipel/elev og sikherne er det folk der følger
lærdommen fra Guru Granth Sahib,
Sikhernes højeste autoritet i spirituelle anliggender. Gennem de hellige tekster modtager sikherne praktiske oplysninger om
hvordan de kan arbejde med sig selv. Grundideen er at mennesket kraft og tanker vedvarende ledes bort fra sig
selv, men ved hjælp af meditation, lovprisning mv
kan denne samme kraft bruges og omdannes til en gavn for en indre udvikling og
øget bevidsthed. For sikher er det endelige mål sjælens forening med Gud. Der
kan komme øjeblikke hvor udøveren kan opleve et glimt af denne
forening – et øjebliks åbenbaring og ekstase-, men
målet er en fuldkommengørelse og forening med Gud som der på
arbejdes intenst på. Samtidig siges det at bøn og gode handlinger kan blive en hindring
hvis udøveren identificerer sig med dem,- således kan selv gode redskaber blive en
hindring på Vejen. En sikh skal ikke give afkald på livets nødvendigheder, ej
heller trække sig tilbage fra verdenen. Han bør være i den, men ikke af den. For sikherne eksisterer der kun En Gud, Waheguru.
Alt er i ham og Han er i alt. Alt skabt, det synlige og usynlige er
udgået fra ham og i Ham vil det vende tilbage. Religioner i sig selv er ikke vigtige, men de kan tjene til at lede
mennesket til den sande Virkelighed. Godt og ondt som vi kender det, eksisterer
ikke for alt udgår fra den Ene Væren, som er Gud. I al almindelighed kan mennesket ikke handle frit fordi det ikke har en
ubegrænset fri vilje, men gennem den rette stræben kan det
gøre sig fri af dets begrænsninger. Almindeligvis føres
mennesket hid og did alt efter de indre og ydre kræfters spil, - alt
efter hvordan vinden blæser. Forening med Gud kan opstå på to måder.
Sikherne siger at sjælen (den højere natur af mennesket som
længes efter fuldkommengørelse) eksisterede før kroppen og
at sjælen er indespærret i kroppen som fuglen i et bur. Menneskelivet er en rejse som foretages
i etaper. Den som søger Gud er en rejsende der må gøre sig
store anstrengelser for at overvinde sine svagheder og fejl for at opnå
sand viden og forståelse. Ifølge sikher har metoderne til at opnå denne selvrealisering
været kendt af følgere af alle
religioner, blot under forskellige navne. En vejleder ( Guru) spiller en stor rolle hos
sikherne, for kun fællesskabet med en der har nået en vis udvikling
kan føre den rejsende ind på samme vej. En enkel dag, ja selv en
time sammen med mænd med kundskab er af større værdi end
år med askese og ydre former for tilbedelse, forudsat at eleven/disciplen
er indstillet på at gøre en indsats. - Inspireret af C.S Notts |
||
|
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
|||