Ordet Sikh betyder discipel/elev og sikherne er det folk der følger lærdommen fra Guru Granth Sahib, Sikhernes højeste autoritet i spirituelle anliggender.

 

Gennem de hellige tekster modtager sikherne praktiske oplysninger om hvordan de kan arbejde med sig selv.

Grundideen er at mennesket kraft og tanker vedvarende ledes bort fra sig selv, men ved hjælp af meditation, lovprisning mv kan denne samme kraft bruges og omdannes til en gavn for en indre udvikling og øget bevidsthed.

 

For sikher er det endelige mål sjælens forening med Gud. Der kan komme øjeblikke hvor udøveren kan opleve et glimt af denne forening – et øjebliks åbenbaring og ekstase-, men målet er en fuldkommengørelse og forening med Gud som der på arbejdes intenst på.

 

Samtidig siges det at bøn og gode handlinger kan blive en hindring hvis udøveren identificerer sig med dem,- således kan selv gode redskaber blive en hindring på Vejen.

En sikh skal ikke give afkald på livets nødvendigheder, ej heller trække sig tilbage fra verdenen.

Han bør være i den, men ikke af den.

 

For sikherne eksisterer der kun En Gud, Waheguru. Alt er i ham og Han er i alt. Alt skabt, det synlige og usynlige er udgået fra ham og i Ham vil det vende tilbage.

 

Religioner i sig selv er ikke vigtige, men de kan tjene til at lede mennesket til den sande Virkelighed. Godt og ondt som vi kender det, eksisterer ikke for alt udgår fra den Ene Væren, som er Gud.

 

I al almindelighed kan mennesket ikke handle frit fordi det ikke har en ubegrænset fri vilje, men gennem den rette stræben kan det gøre sig fri af dets begrænsninger. Almindeligvis føres mennesket hid og did alt efter de indre og ydre kræfters spil, - alt efter hvordan vinden blæser.

 

Forening med Gud kan opstå på to måder.

Ved at give afkald og kontrollere sine begær, sin forfængelighed, sine dagdrømme og verdslighed og ved at adskille sig fra kærlighed til magt, berømmelse, rigdom og ære.

 

Sikherne siger at sjælen (den højere natur af mennesket som længes efter fuldkommengørelse) eksisterede før kroppen og at sjælen er indespærret i kroppen som fuglen i et bur.  Menneskelivet er en rejse som foretages i etaper. Den som søger Gud er en rejsende der må gøre sig store anstrengelser for at overvinde sine svagheder og fejl for at opnå sand viden og forståelse.

 

Ifølge sikher har metoderne til at opnå denne selvrealisering været kendt af følgere af alle religioner, blot under forskellige navne.

 

En vejleder ( Guru) spiller en stor rolle hos sikherne, for kun fællesskabet med en der har nået en vis udvikling kan føre den rejsende ind på samme vej. En enkel dag, ja selv en time sammen med mænd med kundskab er af større værdi end år med askese og ydre former for tilbedelse, forudsat at eleven/disciplen er indstillet på at gøre en indsats.

 

- Inspireret af C.S Notts