Blandt vestlige religionsforskere kører der en kontrovers om hvorvidt Guru Har Gobind og Guru Gobind Singh budskab og lærdom, var den samme som de øvrige Guru’ers.

Kontroversen er specifikt rettet mod de to Guru’ers militarisering af sikherne.

De øvrige Guruer lagde vægt på bhakti(Spirituel styrke), mens de to øvrige indførte shakti (fysisk styrke) ind i Sikhismen.

 

For at finde ud af hvorfor denne udvikling fandt sted, er det derfor nødvendigt at få et overblik over Sikhismens historie, da udviklingen var et direkte udspring heraf.

 

Under Guru Arjans tid på tronen,  ændrede sikh samfundet sig markant, både i størrelse og struktur.

 

Han var den der samlede sikhernes skrift i boglig form, den der opbyggede store templer, og missionerede hvorved tusindvis af hinduer og muslimer konverterede til Sikhismen. Sikherne blev nu langsomt et selvstændigt folk med egne pilgrimscentre, egne bøger og identitet.

Kong Jahangir som var den daværende muslimske leder af Indien opfattede dette som en trussel mod hans muslimske overherredømme, hvorved han beordrede henrettelsen af Guru Arjan. Guru Arjan blev anholdt og efterfølgende tortureret til døde i en smertelig proces over flere dage. Dette skete ved at blive brændt levende på en plade, for herved at få hældt varmt sand over sig, og til sidst brændt i kogende vand.

 

I Jahangirs egen selvbiografi Tuzuk-e-Jahangiri, har han beskrevet grunden til, hvorfor han torturerede sikh Guru’en til døde:

 

In Goindwal...there was a Hindu named Arjan, in the garments of sainthood and sanctity, so much so that he had captured many of the simple hearted of the Hindus, and even of the ignorant and foolish followers of Islam, by his ways and manners, and they had loudly sounded the drum of his holiness. They called him Guru, and from all sides stupid people crowded to worship and manifest complete faith in him. For three or four generations(of guruship) they had kept this shop warm. Many times it occurred to me to put a stop to this vain affair or to bring him into the assembly of the people of Islam. (Page 201)

 

Guru Arjan Dev var Sikhernes 5, Guru, og bliver kaldt Freds Apostlen. Han lagde stor vægt på forsoning mellem folk af alle religioner, og mange af hans nære venner var rettroende muslimer og hinduer. Han fik en muslim til at lægge hjørnestenen til Harmander Sahib- Det Gyldne Tempel- for at vise sin respekt til folk af andre religioner, og han skabte 4 indgange til Harmander Sahib for at vise, at folk af alle fire retninger var velkomne.

 

Inden sin martyrdom, skrev han et brev til sin søn.

 

My dear son, very hard times are ahead for the Sikh community.

The forces of Evil are cutting down the very roots of fundamental human rights.

 

I have tried to break the shackles of slavery of common man in a peaceful manner but now the times have changed.

The Moghul kings have lost all humaneness and have turned into beasts.

I will still persuade Jahangir to leave this policy but if the peaceful persuasion, even at the cost of my bodily tortures fails, then take it for granted that it is no use enduring tortures for changing the conscience of the Moghul rulers just as it is useless to lie down for sympathy before a horned beast.

In that case, then, try to meet the Evil with armed resistance.

-History of the Punjab, Satbir Singh

 

Ser vi på opbyginngen af brevet, lyder det at Guru Arjan Dev havde prøvet at modarbejde Kejser Jahangirs undertrykkelse af hinduer og sikher ved fredelige midler, og hvis dette ikke ville lykkes, så skulle Guru Har Gobind Sahab trække sværdet.

Dette er den samme politik vi ser i dag i vesten, hvor man kun må ty til vold som en nødløsning.

FN skriver i sin charter den 10.december 1948:

 

“It is essential, if man is not to be compelled to have recourse, as a last resort, to rebellion against tyranny and oppression, that human rights should be respected by the rule of law”

 

For at modstå tyranni og undertrykkelse, er det derfor i sidste ende nødvendig at ty til sværdet.

 

Guru Gobind Singh beskrev det således:

If all peaceful means have failed,

Righteous then it becomes to draw the sword

-Zafarnamah

 

Guru Har Gobind førte 4 slag mod moghulerne i selvforsvar, og havde det ikke været for dette, ville sikherne i dag have været udryddet. Det var således en historisk nødvendighed der gjorde at Guru Har Gobind trak sværdet i selvforsvar for at forsvare sikherne, men også hinduerne og muslimerne, mod moghulernes fundamentalistiske politik mod ikke-muslimer.

 

Retten til selvforsvar var en ret som blev grundfæstet af Guru Nanak da han skrev følgende hymne:

 

If you desire to play this game of love with Me,

then step onto My Path with your head in hand.

When you place your feet on this Path,

give Me your head, and do not pay any attention to public opinion.

False is friendship with the false and greedy. False is its foundation.

O Moollah, no one knows where death shall strike……….

Without the Guru, there is no spiritual wisdom;

without Dharma(retfærdighed i verdenen), there is no meditation….

-Ang 1412

 

 

Og Guru’ernes mission bliver i historiske kilder, beskrevet til at frembringe Dharma i verdenen.