 |
|||
|
|
 |
|
|
|||
|
|
||
|
The Sikh Scriptures speak to persons of any religion or of
none. They speak for the human heart and the searching mind. -Pearl S. Buck, Nobelprisvinder i literatur I 1708 erklærede Guru Gobind
Singh, den tiende Sikh Guru, at linjen af menneskelige Guruer ville ende,
og at den næste Guru i rækken vil være hos sikherne til evig tid, transcenderet
af hans ånd. Hans sidste ord lød:
Disse ord indeholder essensen af Sikhismen i dag
og giver et tydeligt svar på hvordan Sikher skal forholde sig til deres hellige skrifter. For ikke-sikher er Guru Granth Sahib en religionsbog der indeholder en masse poesi
fra 1500 tallet, men for sikherne er Guru Granth Sahib meget mere end blot en religionsbog. For en Sikh bør Guru Granth Sahib deres personlige vejleder i alle
livets affærer. En ting er dog at sige disse ting,- en anden ting er at forstå og realisere. En gurus funktion i indisk historie har altid været at
vejlede og retlede disciplen i livets gang og udfordringer, hvilket vil iklæde disciplen til at opnå det ultimative stadie på vejen mod det guddommelige. Dette ses eksempelvis i Janam
Sakhi litteraturen hvor diverse mænd går op til Guru Nanak
og ønsker råd og retledning til diverse problemstillinger de står over for. Spørgsmålet er så om hvorvidt sikher i dag har samme syn
på Guru Granth Sahib, og
ser Skriftet som en vejleder i det verdslige og åndelige livs affærer, eller
blot ser Guru Granth Sahib
som et helligt skrift. Der er ingen tvivl om at vi alle knæler for Guru Granth Sahib når vi en gang om
ugen besøger Gurdwara’en men sker dette af
hengivenhed eller af pligt, fordi det er et ritual alle udfører i templet? Ved
man overhovedet hvad det vil sige, at knæle for et andet menneske, eller et
Skrift for den sags skyld? Har du nogensinde tænkt på hvad det vil sige at Guru Gobind Singhs ånd transcenderer Gurbani? Mange vil spørge, om hvorvidt det overhovedet er muligt,
at skulle opfatte Guru Granths Sahibs
Guru post bogstaveligt, således at man skal søge råd til sine problemstillinger
gennem skriftet, men det er netop dette Sikherne har gjort gennem de sidste 300
år ved at tage Hukamnama. Hukamnama Ordet Hukamnama betyder direkte
oversat ”det royale dekret” og er en retledning som Guru’en
giver mennesket. Måden hvorpå man tager hukamnama er
ved at lave en ardass(en bøn hvor man nævner sit
problem over for Guru’en og ønsker hans retledning)
hvorefter man slår tilfældigt op på en side i Guru Granth
Sahib og læser den hymne op i venstre side som man er
endt på. Hymnens svar siges så at være et guddommeligt inspireret
svar på din problemstilling og er Guru’ens dekret på
hvad du bør foretage dig i denne situation for at kunne løse dit problem, og
samtidig kunne opretholde dit spirituelle stadie. Tro endelig ikke at hymnerne i Guru Granth
Sahib blot er 500 år gammelt litteratur som ingen
relevans har den dag i dag. Hver evige
eneste side af Guru Granth Sahib
er fyldt med den Højeste Visdom og filosofi til mennesket angående dets natur,
Forhold til Gud og formål med livet, og dette er hvad Guru Gobind
Singh beordrede Sikherne til at følge for at opnå lykke i livet, fred i sig
selv og efterlivet. Følgende dekret fra den 8. Guru, Guru Har Krishan gør det klart at Gurbani
altid har været den Højeste Guru, hvor de menneskelige Guru’er
var manifestationer af dens lærdom. Gurgaddi, Guru Nanak's
throne, is eternal. It is everlasting and will command increasing
honour. The Granth is the
Lord of all. He who wants
to see me, let him with faith
and love see the Granth. So will he
shed all his sins. He who would wish
to speak with the Guru, let him
read the Granth with devotion. He who practises
its teachings will obtain all the cherished objects of human life. He who has faith gains all. He who is without
faith acquires but little. None in this world liveth forever.
The body is mortal. In the Granth abides the Guru' s spirit. Daily bow your
head to it. So will you conquer your base instincts and attain liberation.. -Suraj parkash Granth |
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
 |
|||