Sikhismens Syn På Kvinden

 

I Sikhismen gives der fuld ligestilling til kvinder og de har samme rettigheder til alting mænd har.

 

I Indien i Guru Nanak og de efterfølgende Guruers tid var synet på kvinder meget ringe og de blev betragtet som andenrangs borgere. Der var mange begrænsninger på hvad en kvinde måtte, og særregler til hvorledes en kvinde skulle straffes i forhold til en mand.

En sikh kvinde havde få religiøse rettigheder idet hun ikke måtte være i samme rum som en mandlig bedende, hun måtte ikke læse op af datids hellige skrifter.  Hun blev undertrykt af samfundet og nægtet uddannelse. Deres rolle i statens indenrigs-udenrigs samt økonomiske affærer var stort set ingen. Kvinden blev set som ”roden til alt ondt” og hendes rolle var at føde børn og lave mad i køkkenet.

Kvinder blev brændt på bålet sammen med deres døde mænd, ofte med tvang fra familien.

 

Sikhismen gjorde verbalt oprør mod dette samfund.

 

Guru Nanak skrev under direkte kontakt med Gud:

 

From woman man is born, within woman, man is conceived, to a woman he is engaged and married. Woman becomes his friend, through woman, the future generations exist. When his woman dies, he seeks another woman; to woman he is bound. So why call her bad? From her, kings are born. From a woman, woman is born, Without woman there would be no one at all. (Guru Granth Sahib, 473)

 

Logisk set er det vel rigtigt nok. Hvorfor kalde kvinden som hele menneskeheden er født af for underlegen?

 

Den 3. Guru, Guru Amar Dass ji viste kvinden sine rettigheder i praksis da han inviterede kvinderne til at deltage i bønnen hvilket var uhørt i det samfund. Kvinderne ville altid sidde et par meter væk fra mændene, oftest bag dem, og da han bad dem komme op foran ved siden af mændene vakte det stor vrede blandt visse af tilhængerne.  Guru Nanak havde dog allerede sagt dette tidligere:

 

"Come my sisters and dear comrades! Clasp me in thine embrace. Meeting together, let us tell the tales of our Omnipotent Spouse (God). In the True Lord are all merits, in us all demerits." (Guru Nanak Dev, Sri Rag, p 17)

 

I mange samfund og religioner er det nemlig anset at manden har en højere spiritualitet end kvinden og at kvinden ikke vil have fuld mulighed for at opnå perfektion. Sikhismen går streng imod dette syn.

 

'In all beings is he himself pervasive,
Himself pervades all forms Male and Female.'
Guru Granth Sahib, Pg. 605.

 

På det tidspunkt var polygami, flerkoneri, også udbredt, og Sikh Guru’erne afskaffede dette ved at forbyde mænd at tage mere end en kone.

 

Ligeledes blev brugen af purda(et slør der tildækker hele ansigtet på nær øjnene) forbudt da det anses som undertrykkelse , samt drab på pigebørn.

 

'False modesty that suppressed is ended.
Now with veil cast off am I started on the way of devotion.'
Guru Granth Sahib, Pg. 931.

 

Samtidig blev brugen af dowri(medgift) forbudt:

 

'Any other Dowry, which the perverse place for show,
is false pride and worthless gilding.'
Guru Granth Sahib, Pg. 79.

 

 

Alle disse tiltag opløftede kvinden i datidens samfund og de tiltrådte nu samme positioner som mænd på diverse områder. Mange gange gennem sikhhistorien er det set at kvinder har været ledere af mænd, og selv i dag er det en kvinde der er højeste leder af SGCP, Sikhernes højeste råd, som kan sammenlignes med Vatikanet i Rom.

 

At birth a Sikh girl is immediately “our darling” to her mother and father.
Later, she becomes admired by her brothers and sisters and favoured by her relatives.
On attaining to “ the bloom of youth” she is wedding with costly gifts and presents.
Now, respected by her husbands family and deemed lucky in her new household, she
regarded as the equal of her spouse in both virtue and wisdom.
She becomes as a doorway to salvation. Such is the verbal portrait of a Guru-inspired
And blessed, faithful Sikh woman. Var Bhai Gurdas Ji(5.16)

 

 

Alle er lige i Guds øjne, så hvorfor skal vi begynde at kalde folk underlegne?